Alletiders digitale historier til børn samlet i nyt digitalt univers
Dato: 3. oktober 2012

Pippi er i Villa Villekulla, Cirkeline er i tegnerens hus, Emil er i brændeskuret og de er alle sammen i BØRNeBØGER – et helt nyt univers af digitale historier til børn og deres forældre.

BØRNeBØGER er et helt univers, der henvender sig til forældre, bedsteforældre og pædagoger, der vil finde de bedste historier, som kan deles med de yngste. Universet består af tre digitale platforme: en app, en blog og en facebookside.

Redaktionschef for Gyldendal Digital, Karen Westman Hertz siger:
”I takt med at mere og mere litteratur, ikke mindst til de yngste læsere, bliver digitaliseret, kan det være svært at finde frem til det gode indhold til børn på nettet.

Gyldendal og Rosinante&Co er derfor gået sammen om at udvikle BØRNeBØGER, der er en samlet indgang for
alle, der gerne vil tage deres børn med på litterære eventyr, og som gerne vil være opdateret på, hvad der sker i og omkring de digitale udgivelser til de yngste.”

Se videotrailer for BØRNeBØGER-universet her http://youtu.be/BvLiiFNZiJE

Med venlig hilsen
Gyldendal og Rosinante&Co

For yderligere oplysninger om BØRNeBØGER kontakt:

Chefredaktør i Gyldendal Digital, Karen Westman Hertz, dir. tlf: 3375 5974

Forlagsredaktør hos Rosinante&Co, Tine Flyvholm, dir. tlf: 3341 1821

Mere om BØRNeBØGER:

I BØRNeBØGER-appen får læserne et samlet og let tilgængeligt overblik over alle Gyldendal og Rosinante&Cos digitale udgivelser til børn. I app’en kan man – udover at købe produkterne – også læse mere om den enkelte titel og finde masser af ekstramateriale med tips og ideer til lege. Alle titler er kategoriseret i aldersgrupper, så det er muligt kun at få vist indhold, der er relevant for f.eks. de 0-2 årige. Appen kan downloades gratis fra Apples App Store.

På bloggen www.BORNeBOGER.nu tager seks bloggere temperaturen på både nutidens og fremtidens digitale udgivelser til børn. Bloggerne anmelder, begejstres og brænder for digitale børnebøger, apps og meget mere.

BØRNeBØGER på Facebook, http://www.facebook.com/borneboger, er stedet for alle, der gerne vil finde, opleve og diskutere litteratur til de yngste, og stedet hvor alle kan blande sig i debatten. Man er også velkommen til at efterlyse gode historier, hvis man synes, der mangler noget i det digitale børnebogslandskab.

Gratis download:

I anledning af lanceringen af BØRNeBØGER er app-udgaven af Jakob Martin Strids Mimbo Jimbo har det sjovt gratis til download i en uge fra tirsdag d. 2. oktober til og med tirsdag d. 9. oktober. Appen er en lyt&læs-app, og henvender sig til børn mellem 2-5 år. Download BØRNeBøger og søg efter Mimbo Jimbo har det sjovt.

Tilmeld nyhedsbrev

E-mail